fredag den 24. juli 2015

Et godt blæs

Trods det, at bilen netop er kommet fra autolakereren i sidste måned, har det desværre været nødvendigt, at granitblæse bunden. Det skyldes en misforståelse mellem mig og autolakereren, der ikke har fået blæst bunden fri for gammel undervognsbehandling.

Men det var ikke værre end jeg selv kunne klare opgaven på et par timer, selvom det er arbejde der ligger lidt uden for min komfortzone.


Resultatet blev, som man kan se herunder, ganske acceptabelt.
Det betyder dog nye reparationer af gennemtæringer i bunden skal udføres, inden karosseriet kan blive malet helt færdigt og monteret på chassiset.

Jeg har dog alligevel grundmalet resten af bunden, så den fine nye overflade ikke angribes af væmmelig rust.

Da en lang pakke fra Paddock var ankommet, blev jeg simpelthen nød til at prøvemontere min udstødning. :-) Jeg kunne ikke lade være.

Det er et fuld sportsudstødningskit med banamanifold, som kan ses herunder.


tirsdag den 19. maj 2015

lørdag den 18. april 2015

Waiting for Godot...

Det sidste års tid er der ikke sket så meget i værkstedet, da en vandskade i hjemmet har lagt beslag på det meste af min fritid. Det er imidlertid et overstået kapitel nu, og selvom jeg ikke har haft den store tid til projeketet, har jeg dog fået lavet et par småting.  F.eks. er kølergitteret blevet sodablæst og poleret/malet. Sædebeslag og en del andre småting er også blevet blæst, og er skal males engang ved lejlighed.


Nu venter jeg mest af alt på at få karosseriet hjem fra maleren, hvilket sker inden for de næste par uger. Karossen har godt nok stået hos maleren et par år uden der er sket det store, men nu er den blevet sandblæst og de småhuller og rust der dukkede op i den process er også blevet udbedret.

onsdag den 20. august 2014

Stilstand... næsten da.

Desværre har projektet stået stille nogen tid, da vores hus er blevet ramt af vandskade og jeg derfor modvilligt har måttet rette al min opmærksomhed mod nedbrydningsopgaver. Æv!

Dog har jeg fået brugt min nye sodablæsningspistol, som virker fabelagtigt godt på malede overflader, såfremt der ikke er den store gravrust.
Benzintanken er blevet blæst, hvilket afslørede enkelte huller . De er loddet og repareret med messing stumper, og hele tanken er blevet grundmalet.
Overside af tank grundmalet

torsdag den 8. maj 2014

Drivlinje monteret

Påsken bød på en smule kvalitetstid i værkstedet, hvor det lykkedes mig at få lagt motor og gearkasse i. Forinden blev der fyldt olie på motor, gearkasse og differentiale.
Sidstnævnte kvitterede prompte med markere sit territorium på værkstedsgulvet. Æv! :-(
Således blev en ny pakning bestilt, som sidenhen er monteret.

Desuden begyndte jeg så småt at gå smådelene igennem, og reparere eller udskifte det der trænger og i øvrigt shine det hele lidt op. Knofedt, polércreme og maling er kodeordene her.

Drivlinje monteret - 1


Jeg fik efterset tændingen, udskiftet kondensator og kontakter, samt monteret og grovindstillet  - efter at have øvet mig et par gange...
Endvidere blev starter efterset malet og monteret.  Ny benzinpumpe blev monteret.
Montage af generatoren voldte mig lidt problemer, da den ikke er helt original og har en anden længde en den der passer med ophænget. Sidstnævnte er imidlertid blevet tilpasset nu.
Motor - venstre side

Jeg er p.t. igang med at banke rust på udblæsningsmanifolden, hvilket er et temmelig strengt arbejde, da jeg har besluttet mig for, at det ikke må medføre omkostninger. Hvis jeg ikke kan få den pæn ved egen håndkraft, bliver der indkøbt rustfri bananmanifold.
Når udblæsningen er på plads polerer jeg indsugningen op, og begynder at renovere karburatorer.
Så går tiden også imens jeg venter på karosseriet kommer fra maleren...

lørdag den 15. februar 2014

Motor samlet

Så fik jeg endelig samlet motoren igen.
Motor og gearkasse samlet

Det var egentligt ikke meningen, at skille motoren så meget ad som jeg fik gjort, men en bekendt, der har haft mere end en Spitfire motor åbnet, overbeviste mig om det fornuftige i nedenstående kontroller.
Jeg er såmænd også godt tilfreds med, at jeg fik det gjort. Der skulle trods alt skiftes og renoveres enkelte dele.

For det første fik jeg udskiftet glidelejerne på krumtappen (thrustwashers). Det var dog tilstrækkeligt at sætte et par i standard størrelse på. Så nu har jeg ekstra sæt i overstørrelse liggende til en anden gang.
Nye glidelejer klar til montage

Nye glidelejer monteret






















Midterste hovedleje
For det andet fik jeg kontrolleret om hovedlejerne var inden for tolerancerne. Det var de, så dem gjorde jeg så ikke noget ved.
Jeg kontrollerede dog kun midterste og bagerste hovedleje, og da begge så pæne ud og var inden for tolerancerne, fandt jeg ingen grund til at undersøge forreste med den yderlige adskillelse af motoren, som det ville medføre.
Oliepumpe
Endelig fik jeg kontrolleret oliepumpen, der var en lille smule over tolerancerne, men det kunne jeg heldigvis løse ved at slibe lidt af låget med et stykke smergellærred.











'Låg' til oliepumpe


















Udskiftningen af glidelejer og kontrol af bageste leje, betød så også, at det var nødvendigt at afmontere U-huset og udskifte oliepakdåsen. Således gjort.
Bagende af motor, før montage af U-huset med pakdåse 

Med U-huset og bagpladen monteret, fik jeg også kontrolleret svinghjulet for "run-out", og det var også inden for tolerancerne.
Kontrol af "run-out"

Det eneste der står tilbage nu inden at det hele bliver monteret i chassis, er sådan set at få fyldt olie på. Det nåede jeg desværre ikke sidst jeg var i værkstedet, da de to forreste bolte til sumpen drillede. De passede af en eller anden grund ikke længere, hvilket i sig selv er et sandt mysterium. For hvordan kan det nu lade sig gøre, når man passer uhyre på at gemme alle afmonterede dele i navngivne dåser, med henblik på genbrug? Men heldigvis har min far løst problemet i mit fravær, og fået skåret gevind op så et par nye bolte kunne passe. 
Dermed er næste opgave at få fyldt vædsker på og flytte motor tilbage i chassis.

mandag den 20. januar 2014

Kontrol af glidelejer


Efter en ufrivillig lang pause i arbejdet, fik jeg i den forgange weekend lejlighed til at kontrollere glidelejerne og spillerummet i længderetningen af krumtapakslen.

Der er desværre 0,225 mm større bevægelse end tolerancerne foreskriver, så jeg må hellere få bestilt et sortiment af glidelejer og et komplet motorpakningssæt.

Måleur på krumptappen - kontrol af 'end-float'
Men det er jo ikke altsammen så skidt, at det ikke er godt for noget. Da min far havde sumpen af sin NASH i en anden forbindelse, og skulle have den gjort godt ren, så kommer sumpen til Spitfiren med til damprenset og klargøring til maling uden, at jeg skal røre en finger. Herligt!

Sumpen efter afmontering